Om mig

Velkommen til Parterapi Holbæk

Få indsigt i, hvordan livets mange udfordringer og relationelle dynamikker kan påvirke både din personlige trivsel og jeres parforhold. Jeg skaber et trygt og respektfuldt rum, hvor du og din partner kan føle jer set, hørt og forstået – og sammen finde vejen til større balance og glæde i livet.

Mit navn er Line Henriksen, jeg er 47 år, mor til tre og lever i en sammenbragt familie. Gennem hele mit liv har jeg haft en dyb interesse for at arbejde med mennesker, og det har givet mig en unik indsigt i de mange facetter af menneskelige relationer. Jeg er uddannet certificeret masterclass parterapeut fra Joan Ørting, der ud over har jeg taget grunduddannelsen i sexologi. Jeg har specialiseret mig i at hjælpe par og individer med at navigere gennem livets udfordringer.

Min baggrund har givet mig en solid forståelse for, hvordan forskellige livssituationer og relationelle dynamikker kan påvirke vores trivsel – både som individ og i parforholdet. Derfor brænder jeg for at skabe et trygt, respektfuldt og støttende rum, hvor mine klienter kan føle sig set, hørt og forstået.

Hvad kan jeg hjælpe med?

I min klinik i Holbæk tilbyder jeg både fysiske og online sessioner, hvor vi sammen kan arbejde med de udfordringer, der fylder i jeres parforhold. Med min erfaring og nærvær hjælper jeg med at finde løsninger og skabe positive forandringer, så I kan genfinde glæden og balancen i jeres relation. Her er nogle af de områder, jeg ofte hjælper med:

Kommunikation i parforholdet

God kommunikation er fundamentet for ethvert sundt parforhold, men det kan være svært at opretholde, især når hverdagen presser sig på. Jeg hjælper jer med at bryde negative mønstre og finde nye måder at tale og lytte til hinanden på, så I kan styrke jeres forbindelse.

Skilsmisse og livet efter

En skilsmisse kan være en af de mest udfordrende perioder i livet. Jeg støtter jer gennem processen – både som par og individuelt – så I kan håndtere følelser som sorg, vrede og frustration og finde en vej frem, der fungerer for alle parter, inklusive eventuelle børn.

Utroskab og jalousi

Utroskab og jalousi er blandt de mest smertefulde udfordringer i et parforhold. Sammen kan vi undersøge årsagerne til disse følelser og oplevelser og arbejde hen imod forståelse, tilgivelse og genopbygning af tilliden – hvis det er det, I ønsker.

Manglende lyst i forholdet

Manglende lyst eller forskellig seksuel appetit kan skabe distance i et parforhold. Jeg hjælper jer med at forstå de bagvedliggende årsager og finde måder at bringe nærhed og intimitet tilbage i jeres liv.

Sammenbragte familier

At leve i en sammenbragt familie kan være berigende, men også komplekst. Jeg har stor erfaring med at rådgive familier i denne situation og kan hjælpe jer med at navigere i de mange følelser, roller og forventninger, der følger med, så I kan opbygge en stærk og harmonisk hverdag sammen.



Hvis I står over for udfordringer i jeres parforhold eller blot ønsker at styrke jeres relation, er I velkomne til at kontakte mig. Jeg er her for at hjælpe jer med at finde nye veje og skabe et liv med mere glæde, nærvær og forståelse.

Ring til migSend en mail

En af de bedste beslutninger, vi har taget for vores forhold

Allerede fra vores første session følte vi os trygge og lyttet til. Line formåede at skabe et rum, hvor begge parter kunne udtrykke sig frit uden at føle sig dømt eller presset. Line har en fantastisk evne til at kommunikere komplekse følelser og dynamikker på en enkel og forståelig måde, hvilket gjorde det lettere for os at forstå hinandens perspektiver.

Det, der virkelig skiller Line ud, er den empati og indsigt, der bliver bragt til hver session. Vi følte, at Line virkelig forstod os som individer og som par, og var investeret i at hjælpe os med at opnå et sundere og gladere forhold.

Kvinde 49 år, mand 53 år

Med hendes nærværende tilgang skaber hun et rum, der er trygt og respektfuldt for begge parter. Vi oplevede Line meget kompetent og hun var en vigtig hjælp, til at genskabe forbindelsen mellem os som par.

Kvinde 30 år, mand 39 år

Uden dig i dag, havde jeg måtte kaste håndklædet i ringen…..
Men gik i stedet hjem med et lille håb.

Kvinde i 40’erne


Parterapi Holbæk

Ahlgade 63, 1. sal, tv.
4300 Holbæk


Tæt ved centrum
Gode parkeringsforhold


Telefon4044 4810
Mailline@parterapiholbaek.dk